WeavePoint

for let øvede


Weavepoint er et computerprogram, som du kan bruge til at tegne og farvelægge bindetegninger til vævning samt planlægge og lave garnberegninger for dine væveprojekter.

Dette kursus er for let øvede brugere af Weavepoint, og det forudsættes, at du har styr på de basale funktioner i Weavepoint, herunder f.eks. indstillinger, tegneværktøjer, farvepalet, almindelige redigeringstaster samt filhåndtering.

På dette kursus går vi videre med mere avanceret redigering, hvor vi får programmet til at lave mere af arbejdet for os, når vi arbejder med mere komplicerede bindetegninger til mønstre i f.eks. drejl eller rosengang. Vi får også programmet til at tælle søller, farver, flotteringer og repetitioner, og vi ser hvordan programmet genbruge elementer fra andre bindetegninger eller selv kan lave en bindetegning ud fra et designudkast. Til sidst eksporterer vi arbejdet som billedfiler.

Der er opgaver til alle emnerne og tid til at arbejde med opgaverne på dagen under vejledning og sammen med de andre kursister.

Weavepoint findes i en mini-version samt den fulde programpakke. Det er nødvendigt at have den fulde/store programpakke til dette kursus.

Medbring computer (husk strømforsyningen) med installeret WeavePoint (information om køb, demo og priser: http://www.m-e.se/priser.html) Til denne dag kan du evt. nøjes med demo-versionen, hvis du endnu ikke ved, om du vil investere i Weavepoint. Vær dog opmærksom på, at demoversionen kun virker i 30 dage, og at den hverken kan gemme, printe eller eksportere det, du laver.

Den fulde/”store” version af WeavePoint ”taler” svensk, tysk, engelsk, norsk eller finsk – der vil i kursusmaterialet være gloseliste på engelsk/svensk/dansk.

Kompendium mellem kr. 50,- og kr. 100,- afregnes direkte med underviseren på dagen.


Kursusnummer
24-22A

Tilmeldingsfrist
04.11.2024

Dato og tid
Lør 16.11.2024 10:00-16:15

Underviser
Pernille Makholm

Undervisningssted
Væveskolen i Greve
Håndværkerbyen 43B
2670 Greve

Pris

417,- Almen

Del på Facebook



Væveskolen i Greve
Håndværkerbyen 43 B
2670 Greve

Skoleleder: Bente Falk Jonasson

Telefon: 28 29 55 68

Mail: greve@vaeveskolen.dk



Medlem af Fora