Billedvævning for begyndere

Begynderkursus i billedvævning. Underviser: Anet Brusgaard (CV ses efter kursusbeskrivelsen)

Billedvævning er et gammelt, smukt håndværk, der langsomt vokser frem under hændernes arbejde med trådene i stærk kontrast til computerens hurtige løsninger.
Så har du længe drømt om at lære billedvævning, kan vi, Væveskole i Greve, tilbyde dig et 2 dages kursus, hvor du kan snuse til billedvævning.
Du vil tilegne dig forskellige billedvævsteknikker og få hjælp til hvordan du finder et motiv der er egnet til at blive vævet samt instruktion i, hvordan du vælger farver og garner og ikke mindst opsætning af en billedvævsramme.
Anet vil bestræbe sig på at give dig indblik i både moderne ” klassisk gobelinteknik” eller i mere frie udtryk .

Praktisk information:
Medbring egen billedramme og gerne garnrester. På kurset kan der købes garn. Hvis du ønsker at låne en billedramme bedes du venligst kontakte Væveskolen inden kurset.

Om Underviseren:
Anet Brusgaard er en af Danmarks dygtigste billedvævere. 
Efter Skolen for Brugskunst videreuddannede Anet sig i Frankrig ved École Nationale d`art Décoratif i Aubusson. Her hun lærte de teknikker, der anvendes i klassisk gobelinvævning. 
Som medstifter og siden 2008 sekretariatsleder i European Tapestry Forum, en organisation af billed- og gobelinvævere fra hele Europa, deltager hun fortsat i udveksling af ideer og teknikker på internationalt plan.
I Danmark har Anet haft stor indflydelse gennem kunsthåndværk- og designudvalget under Statens Kunstfond, og hun er medstifter af Tekstilgalleriet, der har igangsat designproduktion i Portugal og Nepal.
Anet har udstillet sine værker i mange lande verden over, vævet på værkstedet på Kastelsvej i København. Hendes stil er minimalistisk, grafisk (se foto).
Hun har undervist på Skals Håndarbejdsskole og har i mange år undervist på Væveskolen i Greve.


 

Lør13.05.202309:00-16:10
Søn14.05.202309:00-16:10

Kursusnummer
23-05

Tilmeldingsfrist
29.04.2023

Første mødegang
Lør 13.05.2023 09:00-16:10

Sidste mødegang
Søn 14.05.2023 09:00-16:10

Underviser
Anet Brusgaard

Undervisningssted
FOF huset
2670 Greve

Lokale
Vævelokale

Pris

632,- Almen

Del på Facebook



Væveskolen i Greve
Håndværkervænget 12
2670 Greve

Skoleleder: Bente Falk Jonasson

Telefon: 28 29 55 68

Mail: greve@vaeveskolen.dk



Medlem af Fora