Dette kursus henvender sig til dig, der gerne vil sy en jakke af dit eget vævede stof. Kurset er opdelt i to weekender, hvor vi den første weekend får inspiration til jakken. Du bliver præsenteret for forskellige jakkemodeller, der vil være gode at sy i dit håndvævede stof. Vi taler om bindinger og materialer, der er velegnede at bruge til jakkestof. Du har selvfølgelig også mulighed for at komme med et stykke stof, som ikke er håndvævet. Sidste weekend klipper og syr vi jakken. del 1. Første weekend påbegynder vi arbejdet med at konstruere, opsy prøvemodeller og tilrette individuelt. del 2. Denne weekend skal jakken syes. Du får vejledning og gode fif til, hvordan du eksempelvis syer lynlåse, lommer og ærmer pænt på. Medbring egen symaskine og almindeligt sytilbehør på begge kurser.