Introduktion til kumihimo
Den japanske fletteteknik kumihimo er sjov og nem at lære. Lær at flette enkle, farverige snore – runde, firkantede, flade, snoede – i alt mulige forskellige tråde og garn! Som håndarbejde er det nemt at tage med sig og lave i ledige stunder. De fine snore kan bruges til kanter på tøj og puder, til tasker, arm- og halsbånd, hundesnore, bindebånd på tøj og sko, bælter, nøgleringe og meget andet.
På kort tid kan du lære den grundlæggende teknik med at flytte snore indbyrdes på en lille, let skive med slidser i kanterne. Vi øver teknikken først, derefter kigger vi på mønstre, farver, materialer, og diagrammer så man nemt kan opbygge sin egen samling af prøver. Vi laver flere prøver på snore med 8 og 16 tråde.
Medbring papir, blyant, og farveblyanter eller tuschpenne. Garn, skiver og små vægte fås på dagen.
Materialepris kr. 75,00 afregnes med underviseren på dagen.
Kursusnummer
24-32
Tilmeldingsfrist
30.09.2024
Dato og tid
Ons 09.10.2024 17:00-20:30
Underviser
Katia Johansen
Undervisningssted
Væveskolen i Greve
Håndværkerbyen 43B
2670 Greve
Pris
324,- | Almen |