Gobelinvævning

Gobelinvævning er en passion!

Vævekunsten er et gammelt, smukt håndværk, der langsomt vokser frem under hændernes arbejde med trådene i stærk kontrast til computerens hurtige løsninger.

Tårne 


Undervisningens mål er at anspore og stimulere deltagerne i at opleve både den klassiske gobelinvævning og nutidens billedvævning og give dem indsigt, håndelag og teknisk kunnen, således at de ubesværet kan arbejde på egen hånd.

Begyndere sættes i gang med en enkel lille billedkomposition i få farver. Derefter kan indlæring af et par nye teknikker til opbygning af billedformer afprøves.

For øvede deltagere vil undervisningen være tilrettelagt med rådgivning i valg af billede/komposition, overførelse af skitsen til væven, stillingtagen til valg af teknikker og farver. 
Tag en ekstra billedvævsramme med, da der 
sideløbende også vil blive stillet et par øvelsesopgaver, som kursisterne kan vælge imellem og få afprøvet forskellige teknikker.

Medbring billedvævsramme. Hvidt garn, kan købes på Væveskolen. De, der ønsker at bruge Væveskolens store væve, skal meddele dette allerede ved tilmeldingen.

 Gobelin1

Underviser

Anet

Anet Brusgaard

Uddannet på Skolen for Brugskunst i København 1976-1980 og Ecole Nationale d'Art Décoratif d'Aubusson, 1989-90. Medstifter af Textilgalleriet 1997 og European Tapestry Forum, som afholder censureret udstilling hvert 3. år. Har eget værksted og udført mange udsmykningsopgaver.