Trækheste og pyntetråde...et studie i væveteknik

Væveskolen udstiller fællesværk og andre vævninger på Greve Museum i perioden 9.11.2019 - 5.1.2020

TRÆKHESTE OG PYNTETRÅDE er et fællesværk, skabt af væverne på Væveskolen i Greve i sommeren 2019.

Værkets titel udtrykker det forhold, at vævning er lige dele hårdt fysisk manuelt arbejde og finere æstetisk håndværksmæssig udøvelse.

Med værket ønsker vi at give et indblik i brugen af materialer, farver og trådenes forunderlige verden - et værk, som dykker ned i væveteknikker og viser progression i teknisk forståelse af skaftevævens muligheder.

Selve værket er vævet i 7 baner og viser både helt enkle væveteknikker og yderst komplekse vævemønstre, alle vævet på skaftevæve.Værket er støttet af FORA.

Et hæfte med fotos af de enkelte baner og de tilhørende vævemønstre kan købes på udstillingen.

Derudover udstilles gobeliner og et bredt udsnit af  vævninger fra Væveskolen.

Udstillingen åbnes fredag d. 8. november kl. 15 af cand.phil. i etnografi og socialantropologi, tekstilekspert Tove Engelhardt Mathiassen, museumsinspektør i Den Gamle By.

 

Adresse, åbningstider mm. se Greve Museum

 

 

 

 

KONTAKT


Væveskolen i Greve
Håndværkervænget 12
2670 Greve

Skoleleder: Astrid Haack Monberg

Telefon: 2636 3883

Mail: vaeveskolen@hotmail.com

Telefontid: Onsdage kl. 10-11.

Medlem af Fora